Anne Vig

Stresssygemelding eller rekonstruktionsorlov?

Skriv en kommentar / Overstimulering, Personlig udvikling, Stress / Anne Vig

Min læge: “Du lyder som en, der godt kunne brug lidt tid til refleksion…”

For 13 år siden var jeg helt ude af kurs og sygemeldt med både stress og angst. Det jeg har lyst til at fremhæve fra den tid er, at min læge gjorde en kæmpe forskel, for mit syn på at være sygemeldt med stress, og jeg er ham evigt taknemmelig. Det blev på en måde en form for gamechanger i mit liv, over tid.

Jeg glemmer aldrig hans ord, da jeg trådte ind i konsultationen. Han kiggede venligt op over brillerne og spurgte: ”Hvad er det med dig…?”. Jeg brød sammen, og så kom den ene vigtige sætning:

“DU LYDER SOM EN DER GODT KUNNE BRUGE LIDT TID TIL REFLEKSION” – og så sygemeldte han mig og gav mig tid til at reflektere.

Jeg blev ikke sygeliggjort, jeg blev ikke gjort til et problem, ikke gjort lille eller mindre værd. Lægen gav mig håb, og jeg husker, at jeg blev så overrasket. Der blev åbnet en dør til en anden måde at tænkt over stress og sygemelding på. En langt mere konstruktiv og selvkærlig måde. På det tidspunkt, så jeg en sygemelding grundet stress et tegn på, at der var noget, jeg var for svag til at håndtere. På en måde, er der også noget man ikke kan håndtere. Der er noget, der er blevet for meget at skulle håndtere eller forholde sig til og tænke over i ens liv. En overbelastning af både krop og sind, hvor ens forventning til sig selv ikke er realistisk i forhold til virkeligheden.

For mig var der 2 strategier, som skulle gennemtænkes og rekonstrueres.
En overlevelsesadfærd, som ikke holdt til at håndtere eller navigere i de vilkår og krav der er i vores samfund eller krav til mig selv
En mental kompetence, der kunne begynde at se realistisk på, hvad der er muligt i livet og finde ind til mine grænser og med mod, evnen til at udtrykke mine behov ud fra min virkelighed.

Vi får ikke trukket i nødbremsen og tage en bevidst beslutning om, at træde et skridt tilbage, inden stress og udmattelse tager over. Jo mere stressede vi er, jo mindre har vi kontakt til den tænkende hjerne. Vi bliver forvirrede haner og høns, der farer rundt mellem hinanden uden hoved.

Drømmesenarie….Tænk, hvis der var en oppefra, der pludselig råbte ud over hele Danmark. STOOOOOOOOOOOOOOOOOP. Lad os lige sætte os ned, trække vejret og tænke os om. Jeg kan næste blive helt rolig bare ved tanken. Men det sker ikke – det bliver dig selv, der må råbe STOP indefra, eller håbe at der er en kollega eller god ven der prikker dig kærligt på skulderen, når du kun har øje for din overlevelsesstrategi, som jeg plejer at beskrive med…

”at klemme ballerne samme, slå hovedet fra, sluk for kontakten til dig selv og alle andre og sig SKÅL”.

Måske bliver du provokeret og tænker: jamen jeg kan jo ikke bare forandre mit liv sådan lige og sænke tempoet og der er jo de ting der er, som skal klares. Så får jeg lyst til at spørge. Tør du lade være? Lade være at prioritere din fysiske og mentale sundhed? Jeg får samtidig lyst til at bløde den op med at minde dig om, at små ændringer over tid VIL have en effekt på den lange bane. For dig selv og dine relationer.

Nogle gange er det konsekvensen ved at sige fra og sige stop vi er mere bange for, end frygten for at gå ned med stress.

Hvad er konsekvensen for dig på den lange bane?
Hvad er konsekvensen for dit parforhold?
Hvad er konsekvensen for din relation til dine børn?
Hvad er konsekvensen af at overhøre dig selv og dine egne behov?
Når du er stresset og ikke magter mere på grund af udbrændthed. Hvad er så det vigtigste i hele dit liv?
Der er nye muligheder, der er andre beslutninger og ja, de har en konsekvens.

Evnen til at tage hånd om os selv, evnen og modet til at turde gå mod strømmen og ikke hoppe med på det hele kræver mod. Et usandsynligt mod til at forlade ”flokken” og gå med det, der opleves rigtigt for dig, frem for at køre med det vi plejer. Jeg om nogen ved, at det ikke bare er noget man ”bare” gør. Vi er flokdyr og helt nede i dybet, er vi alle styret af, om vi hører til eller ikke hører til. Det er stærke kræfter i vores instinkt, som bliver årsagen til, at vi bliver ved med at forsætte rundt med hovedet under armen og følger med i ræset – som alle de andre. Det er svært, men ikke umuligt, at begynde at sætte egne grænser for, hvor meget det er muligt at læsse op på den personlige tallerken uden at bukke under. I sidste ende er der et mentalt og psykisk regnskab der ikke kommer til at gå op.

Hvor kan du rekonstruere din livsstil?
Selv små ændringer kan have stor effekt. Det handler om at finde åndehuller, tankstationer, pauser og temposkift og foretage nogle små ændringer. Måske som en start blot skærpe din bevidsthed.

Selvpleje før alt andet: Indse, at du kun kan yde dit bedste, når du passer godt på dig selv.
Prioriterer du din søvn og prioriterer du at have små rutiner i dit liv, der nærer dig. Måske har du nogle, men lægger mærke til at de gør dig godt, fordi de kommer i kategorien ”rutine” frem for ”rart”.

Grænser og prioritering: Få hjælp til at lære, hvordan du kan sige nej og sige fra på en god måde, så du ikke får strakt dig for langt og får opfyldt alle andres kalendere og at hak ved deres to-do-lister.

Mindful nærvær: Træne fokus på nuet og være til stede i øjeblikket. Det betyder at tage tid til at nyde de små glæder i livet og dyrke taknemmelighed. Beslut at når du spiller med dit barn eller taler med en veninde, så er det den ENE ting der er i fokus. Ellers går vi glip af glæden ved den kontakt.

Digital detox: I en verden, der er konstant forbundet, kan det være gavnligt at tage pauser fra skærme og sociale medier. F.eks. kan du beslutte ikke at gribe din mobil før du er færdig med dine morgenrutiner og italesæt i de relationer, hvor det er nødvendigt, at hvis det er vigtigt, må de ringe.

Fleksibel arbejdsplan: Mange virksomheder tilbyder fleksible arbejdsplaner, der giver mulighed for at balancere arbejde og fritid. Er der én lille ting du kan forsøge at få ændret i din arbejdsaftale, som vil lette din morgen eller din eftermiddag? Ofte er det fordi det er for svært at spørge og udtrykke egne behov der er den store udfordring, end at få lov.

Tid til passioner og hobbyer: Kan du på nogen måde frigøre tid til at forfølge de aktiviteter, der bringer glæde og passion. Kan du bede om hjælp eller kan du og din partner samarbejde på en anden måde, for at få frigjort tid – måske bare 1 time eller 2 om ugen.

Støtte og fællesskab: At rekonstruere din livsstil kræver ofte støtte fra venner, familie eller endda professionelle som terapeuter. At dele dine udfordringer med andre kan gøre processen lettere og mere givende.

Hvor end du er, sygemeldt med stress eller godt på vej, så kalder det på et livtag med sit eget liv, om at skabe balance, reducere stressniveauer og opbygge en mere bæredygtig og givende livsstil. Det er en form for rekonstruktion af det stillads, vi tidligere har levet vores liv på, og det er en investering i vores fysiske og mentale sundhed. Tag dig tid til, at reflektere over, hvordan du kan indarbejde små forandringer i din egen livsstil og begynde at leve mere bevidst og tilfredsstillende.

Husk – du er betydningsfuld, også selvom du skal skal tage ansvar for det.
Kærlig hilsen
Anne Vig
Familie- og psykoterapeut / stressvejleder

Stresssygemelding eller rekonstruktionsorlov? Read More »

5 trin til at stå stærkere i de følsomme samtaler

Skriv en kommentar / Et nyt sprog, Nærvær, Relationer, Sociale kompetencer / Anne Vig

Vi kommer nogle gange til at vade ind over hinanden med træsko på, fordi vi tror, at det er vores opgave at fixe en andens ubehag eller problem eller få det til at gå væk.

Hvordan har du det egentlig med at være sammen med andre, som har det svært? Hvor meget plads er der inden i dig, til at være sammen med eller imødekomme nære relationer, som kommer til dig, fordi de har det svært, eller måske ikke kommer til dig, fordi de har det svær. Bliver det ubehageligt? Så læs lidt videre.

I morges hørte jeg et interview i radioen om netop det tema – hvordan en mor så gerne vil være en støtte for sine store børn uden, at skulle være en bedste ven. Hun fortalte også om, hvor svært det kan være at ramme et tidspunkt, hvor begge parter har lyst at tage en snak om det der fylder og i hvilken sammenhæng det passer bedst. Er det under en gåtur ved siden af hinanden eller over en kop te overfor hinanden? Hun havde, som os andre forældre, et inderligt ønske om, at kunne være en støttende ressource for sine teenagere, og syntes også det var svært.

Vi kommer nogle gange til – hel ubevidst, at skabe mere afstand i relationen, med vores adfærd og sprogbrug, selv om vores hensigt kommer fra et meget kærligt sted. Der findes dokumenteret forskning, som kan forudsige 9 typer af adfærd hos mennesker, der altid skaber afstand i en relation.

Kommunikation, adfærd og sprogbrug er et stort og komplekst emne og meget peger i retning af, at mange kommer til kort i relationer, fordi vi mangler sproget til at få talt sammen på en ikke konfliktoptrappende måde. Konflikten opstår, når vi ikke føler os set, hørt eller forstået. Det er som om, at relationskompetence er en kompetence alle er udstyret med, for vi er jo mennesker og har et sprog. Jeg har mænd i terapi, som synes det er svært at fortælle, hvordan de har det, men også at kunne levere et sprog, så deres partner føler sig hørt eller forstået.

Det er benhårdt arbejde at kommunikere respektfuldt på daglig basis, og hvis man lytter godt efter ude i gadebilledet, er der ikke mange af de 5 kontaktskabende spilleregler der er i brug. Jo mindre vi selv er blevet rummet i svære følelser, jo mere presset, magtesløse eller akavede kan vi komme frem i situationer med andre, der har det svært. Vi har ganske enkelt ikke lært det.

De 5 spilleregler i en ansvarsfuld og respektfuld kommunikation

Vi er meget forskellige som mennesker, fordi vores historier, erfaringer og behov er forskellige. Derfor er nysgerrigheden en vigtig brik og evnen til at træde varsomt i relationer, fordi vi holder et andet menneskes hjerte i vores hænder, når vi taler sammen. Vi kan nemmere være der for hinanden, når vi forsøger at forstå hinanden lidt bedre, frem for at flyve ind fra venstre med bebrejdelser, vurderinger eller gode råd fra egne erfaringer.

Bank på
Forstyrrer jeg? / Passer det dig at tale om X nu? / Hej… vær inviterende / Der er noget jeg gerne vil snakke med dig om – vil du sige til, når du er klar til det?
Spørg om lov til at tage hul på en samtale, som måske kan være svær for den anden. Bare fordi du har brug for at tale om noget lige nu, er det ikke sikkert, det ser sådan ud hos den anden. Når vi bliver forberedt, minimerer det risikoen for at møde modstand og samtalen lukker allerede inden den er begyndt.

Hold dig adskilt
Jeg er… / jeg vil… / jeg har.. frem for du er.. / du skal også… / hvorfor er du… / kan du ikke forstå…
Fjern alle sætninger, der begynder med DU og begynd sætninger med JEG. Det vil minimere antallet af konfliktoptrapninger

Personligt sprog
Jeg oplever det sådan… / Jeg har brug for… / For mig er det… / Jeg vil / jeg vil ikke …
F.eks. Jeg har gået og tænkt lidt på dig i dag. (pause) Jeg har på fornemmelsen, at du går og tænker på noget som er lidt svært? (PAUSE – PAUSE-PAUSE). Nogle gange taget det tid at finde svaret, på det vi bliver spurgt om.

Kvittér eller grib bolden
Hvor lyder det X / Hvordan har du det egentlig med X… / Jeg er helt rørt/rystet/overrasket over X, hvor lyder det X
Et vigtigt øjeblik, hvor vi har chancen for at møde den anden, uden at gøre forkert, forklare, overgå, vurdere eller komme med alle mulige råd eller quick-fix for at få det til at gå væk.

Afslut samtalen
Mærk efter, hvornår du ikke selv har mere at give og om du er ved at trække dig fra samtalen. Er nærværet eller energien ved at forsvinde, så afslut samtalen på en nænsom måde. Måske kan I aftale at tale videre på et andet tidspunkt, hvis der er behov eller sig f.eks.: Det var en vigtig snak vi havde … eller tak fordi du delte det med mig, det var betydningsfuldt.

De 5 basale spilleregler i en ansvarsfuld og respektfuld snak, kan hjælpe til at fjerne præstationsangsten og være en start til at begynde at gøre noget andet. Over tid, kan det faktisk gå hen og være en berigende oplevelse for begge parter, når vi tør være sammen om det, der nu engang er af udfordringer og svære oplevelser i vores liv. Nogle gange er kontakten vi kan tilbyde med et “jeg er her og jeg går ikke, selv om du har det svært” nok, for den der har det svært lige der.

Øvelse til refleksion
Når jeg har det svært, hvad kan jeg have brug for fra mine omgivelser?
Hvad er det værste de kan sige eller gøre, når jeg har det svært?
Hvor let er det for dig selv, at række ud, hvis du går med nogle bekymringer eller noget svært?

Vil du have flere refleksionsøvelser, så følg mig på INSTAGRAM @et_naervaerende_liv

5 trin til at stå stærkere i de følsomme samtaler Read More »

Er dit indre kompas aktivt?

Skriv en kommentar / Følelser, Kroppen / Anne Vig

Beslutninger taget med hovedet, kan klare langt mere, end kroppen nogle gange kan holde til.

Det er uhyggeligt at tænke på, at vi i generationer har lukket ned for vores vigtigste medfødte mekanisme til at navigere i livet. Vores indre kompas er simpelthen blevet forringet i en sådan grad, at det påvirker vores sundhed og trivsel. Vi mangler evnen til at mærke indad og forsøge at forstå, hvad følelsen fortæller og handle ud fra den besked, for at træffe sunde beslutninger og komme med de svar, som vi selv kan stå inde for og mener, helt inde fra vores kerne. Som du sikkert har regnet ud, har det sine omkostninger for både børn og voksne, at nedlukning af følelser har store konsekvenser.

Personligt er det et af mine bedste bud på den stigende mistrivsel på et bredt plan, og det gælder både børn og voksne. Når voksne ikke har adgang til deres egne følelser, bliver det svært at rumme, støtte og regulere barnets følelser, og så kommer vi hurtigere til at lukke barnet ned i stedet for at undersøge, hvad følelsen fortæller.

Når vi kommer til at gå med til for meget i for lang tid over for os selv og sammen med andre, er det ofte forårsaget af, at leve sit liv ud fra hoved beslutninger og lukke af for enhver mærkning fra halsen og ned. Vi siger ja til en ekstra opgave, selv om klumpen i halsen eller prikken i kroppen kalder fra et sted inde i dig og beder dig sige NEEEEEJ – tak, men nej tak.

Nu har jeg måske allerede tabt nogle læsere, fordi temaet ”mærke ned i kroppen” blev bragt på banen. For nogle kan det fremkalde et helt tomt blik efterfulgt af: ”jeg kan ikke mærke en skid”, og det er der en god grund til. Det kompas vi bliver født med er ganske enkelt lukket og slukket. Det er afkoblet og det gør det umuligt at hente info op – dernede fra kroppen.

Kompasset og følelserne findes stadig dernede i kroppen. Følelserne er presset sammen som halmballer og stakket i et hjørne i kroppen. Når stakkene bliver for høje og ustabile, kan læsset vælte. Undertrykte følelser kommer til udtryk ved fysisk ubehag og mærkelige symptomer. Det kan vise sig i små daglige situationer som ondt i maven, trykken for brystet, prikken, ondt i hovedet I sidste ende bliver en kortslutning af uforløste følelser, der fører til angst, stress eller depression. Overhørte følelser VIL lave ballade, fordi de ikke finder sig i at blive overhørt på den lange bane.

Følelser er blevet lukket ned i opvæksten med sætninger som…
Lad vær at skab dig
Du kan gå op på dit værelser, til du er GOD igen
Rigtige drenge tuder ikke
Slog han dig? – Ret ryggen og kom videre
Prøv at se – alle de andre kan, så kan du da også
Selvfølgelig kan du da sove selv

I går var jeg til foredrag om forældre og vrede og fik gentaget vigtigheden af, at få sat strøm til det indre følelseskompas i de kommende generationer, så vi som mennesker kan træffe flere sunde autentiske beslutninger ud fra et mere sanseligt og fintfølende apparat som kroppen og vores følelser. Vi glemmer, at sproget først blev udviklet meget senere end følelserne. Tænk lige engang, hvordan det hænger sammen med den måde vi render rundt og beslutter alting med hovedet. Der er noget, vi misser.

Det er f.eks. rart at vide, at en følelse som vrede, i virkeligheden er en alarm om, at der er en personlig grænse en anden er ved at overskride hos dig, eller måske har du selv overskredet din egen grænse i årevis.

4 vigtige om følelser
#At kunne mærke sine følelser er afgørende for vores mentale og følelsesmæssige velvære samt for at navigere i livet på en sund måde.
#At følelser er vores kropslige og mentale respons på begivenheder, tanker og relationer.
#At forstå vores følelser hjælper os med at opbygge følelsesmæssig intelligens og empati.
#At mærke efter svar i kroppen og derefter bruge hovedet til at formulere og udtrykke en rigtig beslutning tilpasset til situationen, er det samme som at være autentisk.

Kort sagt er evnen til at mærke og forstå vores følelser en afgørende del af, at kunne leve et rigt og tilfredsstillende liv. Det billede er desværre ikke drømme scenariet for rigtig mange.

At nå dertil kan opleves som at stå over for, at skulle lære et helt nyt sprog, men mist ikke håbet. Der er mange måder at træne at gå med lidt mere “mavefornemmelse”. Hvis du som jeg, har samme længsel efter at træffe flere sunde beslutninger, så kan du læse lidt her om at træne dit nærvær indad til lidt mere mærkning, og indre ro. Det er et rigtig godt sted at begynde.

Øvelse til refleksion:
Hvornår har du sidste sagt ja til noget, som du faktisk ikke havde lyst til?
Hvordan fandt du ud af, at du ikke havde lyst?
Kom beskeden fra dit hoved eller din krop?
Hvis kroppen, hvor og hvordan mærkede du det?

Er dit indre kompas aktivt? Read More »