Vi kommer nogle gange til at vade ind over hinanden med træsko på, fordi vi tror, at det er vores opgave at fixe en andens ubehag eller problem eller få det til at gå væk.
Hvordan har du det egentlig med at være sammen med andre, som har det svært? Hvor meget plads er der inden i dig, til at være sammen med eller imødekomme nære relationer, som kommer til dig, fordi de har det svært, eller måske ikke kommer til dig, fordi de har det svær. Bliver det ubehageligt? Så læs lidt videre.
I morges hørte jeg et interview i radioen om netop det tema – hvordan en mor så gerne vil være en støtte for sine store børn uden, at skulle være en bedste ven. Hun fortalte også om, hvor svært det kan være at ramme et tidspunkt, hvor begge parter har lyst at tage en snak om det der fylder og i hvilken sammenhæng det passer bedst. Er det under en gåtur ved siden af hinanden eller over en kop te overfor hinanden? Hun havde, som os andre forældre, et inderligt ønske om, at kunne være en støttende ressource for sine teenagere, og syntes også det var svært.
Vi kommer nogle gange til – hel ubevidst, at skabe mere afstand i relationen, med vores adfærd og sprogbrug, selv om vores hensigt kommer fra et meget kærligt sted. Der findes dokumenteret forskning, som kan forudsige 9 typer af adfærd hos mennesker, der altid skaber afstand i en relation.
Kommunikation, adfærd og sprogbrug er et stort og komplekst emne og meget peger i retning af, at mange kommer til kort i relationer, fordi vi mangler sproget til at få talt sammen på en ikke konfliktoptrappende måde. Konflikten opstår, når vi ikke føler os set, hørt eller forstået. Det er som om, at relationskompetence er en kompetence alle er udstyret med, for vi er jo mennesker og har et sprog. Jeg har mænd i terapi, som synes det er svært at fortælle, hvordan de har det, men også at kunne levere et sprog, så deres partner føler sig hørt eller forstået.
Det er benhårdt arbejde at kommunikere respektfuldt på daglig basis, og hvis man lytter godt efter ude i gadebilledet, er der ikke mange af de 5 kontaktskabende spilleregler der er i brug. Jo mindre vi selv er blevet rummet i svære følelser, jo mere presset, magtesløse eller akavede kan vi komme frem i situationer med andre, der har det svært. Vi har ganske enkelt ikke lært det.
De 5 spilleregler i en ansvarsfuld og respektfuld kommunikation
Vi er meget forskellige som mennesker, fordi vores historier, erfaringer og behov er forskellige. Derfor er nysgerrigheden en vigtig brik og evnen til at træde varsomt i relationer, fordi vi holder et andet menneskes hjerte i vores hænder, når vi taler sammen. Vi kan nemmere være der for hinanden, når vi forsøger at forstå hinanden lidt bedre, frem for at flyve ind fra venstre med bebrejdelser, vurderinger eller gode råd fra egne erfaringer.
Bank på
Forstyrrer jeg? / Passer det dig at tale om X nu? / Hej… vær inviterende / Der er noget jeg gerne vil snakke med dig om – vil du sige til, når du er klar til det?
Spørg om lov til at tage hul på en samtale, som måske kan være svær for den anden. Bare fordi du har brug for at tale om noget lige nu, er det ikke sikkert, det ser sådan ud hos den anden. Når vi bliver forberedt, minimerer det risikoen for at møde modstand og samtalen lukker allerede inden den er begyndt.
Hold dig adskilt
Jeg er… / jeg vil… / jeg har.. frem for du er.. / du skal også… / hvorfor er du… / kan du ikke forstå…
Fjern alle sætninger, der begynder med DU og begynd sætninger med JEG. Det vil minimere antallet af konfliktoptrapninger
Personligt sprog
Jeg oplever det sådan… / Jeg har brug for… / For mig er det… / Jeg vil / jeg vil ikke …
F.eks. Jeg har gået og tænkt lidt på dig i dag. (pause) Jeg har på fornemmelsen, at du går og tænker på noget som er lidt svært? (PAUSE – PAUSE-PAUSE). Nogle gange taget det tid at finde svaret, på det vi bliver spurgt om.
Kvittér eller grib bolden
Hvor lyder det X / Hvordan har du det egentlig med X… / Jeg er helt rørt/rystet/overrasket over X, hvor lyder det X
Et vigtigt øjeblik, hvor vi har chancen for at møde den anden, uden at gøre forkert, forklare, overgå, vurdere eller komme med alle mulige råd eller quick-fix for at få det til at gå væk.
Afslut samtalen
Mærk efter, hvornår du ikke selv har mere at give og om du er ved at trække dig fra samtalen. Er nærværet eller energien ved at forsvinde, så afslut samtalen på en nænsom måde. Måske kan I aftale at tale videre på et andet tidspunkt, hvis der er behov eller sig f.eks.: Det var en vigtig snak vi havde … eller tak fordi du delte det med mig, det var betydningsfuldt.
De 5 basale spilleregler i en ansvarsfuld og respektfuld snak, kan hjælpe til at fjerne præstationsangsten og være en start til at begynde at gøre noget andet. Over tid, kan det faktisk gå hen og være en berigende oplevelse for begge parter, når vi tør være sammen om det, der nu engang er af udfordringer og svære oplevelser i vores liv. Nogle gange er kontakten vi kan tilbyde med et “jeg er her og jeg går ikke, selv om du har det svært” nok, for den der har det svært lige der.
Øvelse til refleksion
Når jeg har det svært, hvad kan jeg have brug for fra mine omgivelser?
Hvad er det værste de kan sige eller gøre, når jeg har det svært?
Hvor let er det for dig selv, at række ud, hvis du går med nogle bekymringer eller noget svært?
Vil du have flere refleksionsøvelser, så følg mig på INSTAGRAM @et_naervaerende_liv
