Overstimulering

Min læge: “Du lyder som en, der godt kunne brug lidt tid til refleksion…”

For 13 år siden var jeg helt ude af kurs og sygemeldt med både stress og angst. Det jeg har lyst til at fremhæve fra den tid er, at min læge gjorde en kæmpe forskel, for mit syn på at være sygemeldt med stress, og jeg er ham evigt taknemmelig. Det blev på en måde en form for gamechanger i mit liv, over tid.

Jeg glemmer aldrig hans ord, da jeg trådte ind i konsultationen. Han kiggede venligt op over brillerne og spurgte: ”Hvad er det med dig…?”. Jeg brød sammen, og så kom den ene vigtige sætning:

“DU LYDER SOM EN DER GODT KUNNE BRUGE LIDT TID TIL REFLEKSION” – og så sygemeldte han mig og gav mig tid til at reflektere.

Jeg blev ikke sygeliggjort, jeg blev ikke gjort til et problem, ikke gjort lille eller mindre værd. Lægen gav mig håb, og jeg husker, at jeg blev så overrasket. Der blev åbnet en dør til en anden måde at tænkt over stress og sygemelding på. En langt mere konstruktiv og selvkærlig måde. På det tidspunkt, så jeg en sygemelding grundet stress et tegn på, at der var noget, jeg var for svag til at håndtere. På en måde, er der også noget man ikke kan håndtere. Der er noget, der er blevet for meget at skulle håndtere eller forholde sig til og tænke over i ens liv. En overbelastning af både krop og sind, hvor ens forventning til sig selv ikke er realistisk i forhold til virkeligheden.

For mig var der 2 strategier, som skulle gennemtænkes og rekonstrueres.
En overlevelsesadfærd, som ikke holdt til at håndtere eller navigere i de vilkår og krav der er i vores samfund eller krav til mig selv
En mental kompetence, der kunne begynde at se realistisk på, hvad der er muligt i livet og finde ind til mine grænser og med mod, evnen til at udtrykke mine behov ud fra min virkelighed.

Vi får ikke trukket i nødbremsen og tage en bevidst beslutning om, at træde et skridt tilbage, inden stress og udmattelse tager over. Jo mere stressede vi er, jo mindre har vi kontakt til den tænkende hjerne. Vi bliver forvirrede haner og høns, der farer rundt mellem hinanden uden hoved.

Drømmesenarie….Tænk, hvis der var en oppefra, der pludselig råbte ud over hele Danmark. STOOOOOOOOOOOOOOOOOP. Lad os lige sætte os ned, trække vejret og tænke os om. Jeg kan næste blive helt rolig bare ved tanken. Men det sker ikke – det bliver dig selv, der må råbe STOP indefra, eller håbe at der er en kollega eller god ven der prikker dig kærligt på skulderen, når du kun har øje for din overlevelsesstrategi, som jeg plejer at beskrive med…

”at klemme ballerne samme, slå hovedet fra, sluk for kontakten til dig selv og alle andre og sig SKÅL”.

Måske bliver du provokeret og tænker: jamen jeg kan jo ikke bare forandre mit liv sådan lige og sænke tempoet og der er jo de ting der er, som skal klares. Så får jeg lyst til at spørge. Tør du lade være? Lade være at prioritere din fysiske og mentale sundhed? Jeg får samtidig lyst til at bløde den op med at minde dig om, at små ændringer over tid VIL have en effekt på den lange bane. For dig selv og dine relationer.

Nogle gange er det konsekvensen ved at sige fra og sige stop vi er mere bange for, end frygten for at gå ned med stress.

Hvad er konsekvensen for dig på den lange bane?
Hvad er konsekvensen for dit parforhold?
Hvad er konsekvensen for din relation til dine børn?
Hvad er konsekvensen af at overhøre dig selv og dine egne behov?
Når du er stresset og ikke magter mere på grund af udbrændthed. Hvad er så det vigtigste i hele dit liv?
Der er nye muligheder, der er andre beslutninger og ja, de har en konsekvens.

Evnen til at tage hånd om os selv, evnen og modet til at turde gå mod strømmen og ikke hoppe med på det hele kræver mod. Et usandsynligt mod til at forlade ”flokken” og gå med det, der opleves rigtigt for dig, frem for at køre med det vi plejer. Jeg om nogen ved, at det ikke bare er noget man ”bare” gør. Vi er flokdyr og helt nede i dybet, er vi alle styret af, om vi hører til eller ikke hører til. Det er stærke kræfter i vores instinkt, som bliver årsagen til, at vi bliver ved med at forsætte rundt med hovedet under armen og følger med i ræset – som alle de andre. Det er svært, men ikke umuligt, at begynde at sætte egne grænser for, hvor meget det er muligt at læsse op på den personlige tallerken uden at bukke under. I sidste ende er der et mentalt og psykisk regnskab der ikke kommer til at gå op.

Hvor kan du rekonstruere din livsstil?
Selv små ændringer kan have stor effekt. Det handler om at finde åndehuller, tankstationer, pauser og temposkift og foretage nogle små ændringer. Måske som en start blot skærpe din bevidsthed.

Selvpleje før alt andet: Indse, at du kun kan yde dit bedste, når du passer godt på dig selv.
Prioriterer du din søvn og prioriterer du at have små rutiner i dit liv, der nærer dig. Måske har du nogle, men lægger mærke til at de gør dig godt, fordi de kommer i kategorien ”rutine” frem for ”rart”.

Grænser og prioritering: Få hjælp til at lære, hvordan du kan sige nej og sige fra på en god måde, så du ikke får strakt dig for langt og får opfyldt alle andres kalendere og at hak ved deres to-do-lister.

Mindful nærvær: Træne fokus på nuet og være til stede i øjeblikket. Det betyder at tage tid til at nyde de små glæder i livet og dyrke taknemmelighed. Beslut at når du spiller med dit barn eller taler med en veninde, så er det den ENE ting der er i fokus. Ellers går vi glip af glæden ved den kontakt.

Digital detox: I en verden, der er konstant forbundet, kan det være gavnligt at tage pauser fra skærme og sociale medier. F.eks. kan du beslutte ikke at gribe din mobil før du er færdig med dine morgenrutiner og italesæt i de relationer, hvor det er nødvendigt, at hvis det er vigtigt, må de ringe.

Fleksibel arbejdsplan: Mange virksomheder tilbyder fleksible arbejdsplaner, der giver mulighed for at balancere arbejde og fritid. Er der én lille ting du kan forsøge at få ændret i din arbejdsaftale, som vil lette din morgen eller din eftermiddag? Ofte er det fordi det er for svært at spørge og udtrykke egne behov der er den store udfordring, end at få lov.

Tid til passioner og hobbyer: Kan du på nogen måde frigøre tid til at forfølge de aktiviteter, der bringer glæde og passion. Kan du bede om hjælp eller kan du og din partner samarbejde på en anden måde, for at få frigjort tid – måske bare 1 time eller 2 om ugen.

Støtte og fællesskab: At rekonstruere din livsstil kræver ofte støtte fra venner, familie eller endda professionelle som terapeuter. At dele dine udfordringer med andre kan gøre processen lettere og mere givende.

Hvor end du er, sygemeldt med stress eller godt på vej, så kalder det på et livtag med sit eget liv, om at skabe balance, reducere stressniveauer og opbygge en mere bæredygtig og givende livsstil. Det er en form for rekonstruktion af det stillads, vi tidligere har levet vores liv på, og det er en investering i vores fysiske og mentale sundhed. Tag dig tid til, at reflektere over, hvordan du kan indarbejde små forandringer i din egen livsstil og begynde at leve mere bevidst og tilfredsstillende.

Husk – du er betydningsfuld, også selvom du skal skal tage ansvar for det.
Kærlig hilsen
Anne Vig
Familie- og psykoterapeut / stressvejleder