At føde for tidligt får uden tvivl de fleste forældre til at miste fodfæste for en tid. Al naturlig biologisk tilgang og oplevelse af en fødsel er ikke til stede. Med et chok i rygsækken kan vi som præmature forældre have tendens til, at blive for overbeskyttende og gøre oplevelsen til barnets identitet. Når vi mennesker bliver defineret, vil omgivelsernes adfærd og tilgang blive farvet på forhånd og relationen ikke skabt fra et neutralt og fordomsfrit afsæt. Oplevelsen må ikke gøres til en overskyggende overskrift i familien. Alene den del, kan være med til at præge barnets udvikling.

Er det oven i købet en traumatisk og voldsom oplevelse træder du ind i moderrollen med et traume i kroppen. Et ikke bearbejdet traume påvirker din livskvalitet og skal bearbejdes. Det er et overset og betydningsfuld tilstand, der kan påvirke relationen til dit barn, din mand og andre nære relationer.

Det vigtigste vi kan give et for tidlig født barn, er et roligt nervesystem at koble sig på og trygge pålidelige voksne. Hvordan får du som mor kontakt til din indre ro, når hverdagen eller livet presser på? Hvordan kan I som forældre bedst støtte hinanden i forældreskabet? Hvad er vigtigt i tilknytningsarbejdet? Hvordan ser det ud i rent praktisk og hvad skal der til?

Det er 13 år siden jeg fødte for tidligt. Egne erfaringer koblet på teori og faglighed fra adskillige uddannelser og ikke mindst min passion for emnet gør mig til en kompetent støtte for dig og din i familie i et mentorforløb. Formålet med et mentorforløb kan både handle om at komme bedst muligt fra start eller samle op og reparere. Det er aldrig for sent.